Risici for flåtbårne infektioner for jægere og andre naturelskere

Skovflåter kan være bærere af en række bakterier og vira, der under visse omstændigheder kan give anledning til sygdom hos mennesker.

Skovflåter findes overalt i Danmark og er aktive ved temperaturer over 5 grader og risikoen for bid er primært til stede fra tidligt forår til begyndelsen af vinteren. Skovflåten har 3 livsstadier: larve, nymfe og voksen.

Skovflåten benytter blod i sin udvikling fra larve til nymfe og fra nymfe til voksen skovflåt. For skovflåtens formering kræves blod, som oftest kommer fra små gnavere som mus og senere i deres livscyklus større dyr som rådyr. Hvis en skovflåt tilfældigvis støder ind i et menneske bliver blodet herfra benyttet i formeringsøjemed. Ved opsamling af skovflåter, der er bærere af borrelia-bakterien ses disse i varierende antal i Danmark afhængig af området fra få procent op til 10-20 procent. Dvs. at langt de fleste flåter, som kan inficere mennesker ikke besidder borrelia-bakterien. Så man behøver ikke at gå i panik blot man opdager en skovflåt, der har bidt sig fast. I langt de fleste tilfælde giver den ikke anledning til sygdom. I Sverige, Polen, England og Skotland varierer antallet af skovflåter inficeret med Borrelia-bakterien også meget afhængig af det geografiske område fra få procent op til 20 procent (sidstnævnte høje procenttal findes primært i det sydlige Sverige og Polen). Der er ikke pålidelige oplysninger om forholdene i Sydafrika og Namibia.

Borrelia-bakterien er en spiralformet bakterie, der forekommer i skovflåtens tarm, som kan overføres ved flåtbid. Sædvanligvis kræves at skovflåten har siddet minimum 16 timer førend den kan overføres til skovflåtens spytkirtler og videre til den menneskelige vært. Flåten søger typisk til områder på kroppen, hvor huden er tynd og fugtig. Hos voksne drejer det sig ofte om lyskeregionen, armhuler, knæhaser og andre steder på kroppen, hvor huden er tynd. Sygdommen hos mennesker kaldes Lyme borreliose og kan præsentere sig på forskellige måder:

Stadium 1: Erythema migrans viser sig som et rødt ringformet område, hvor centrum ofte udgøres af det sted, hvor skovflåten sidder eller har siddet. Området er som regel helt rødt i centrum omgivet af mere normalfarvet hud og derefter ses en ringformet rødme. Til tider ses blot et ensformet rødt område. Udslettet kan optræde i op til 4 uger efter skovflåtens bid og man behøver således ikke at have opdaget nogen skovflåt.

Stadium 2: Lymes neuroborreliose: Denne tilstand er udtryk for en spredning gennem blodbanen til hjernen. I ca. 66 % af tilfældene er symptomerne ved denne tilstand jagende smerter ofte i lænden eller skulderregionen med udstråling til arme eller ben. Værst er smerterne om natten og ofte aftagende smerter ved aktivitet. I ca. 43 % tilfælde ses muskellammelser, der ofte rammer ansigtsnerven, således at man bliver skæv i ansigtet. Hos især børn kan Lymes neuroborreliose optræde som en form for hjernehindebetændelse med hovedpine, feber og nakkestivhed.

Både stadium 1 og 2 kan behandles med penicillinpræparat eller doxycyklin i forskellig styrke og længde afhængig af stadiet.

Diagnosen for stadium 1 stilles ofte ved at se det karakteristiske udslet, hvorimod stadium 2 kræver blodprøver og lumbalpunktur med udhentning af rygmarvsvæske.

Sjældent kan Lyme borreliose give anledning til en hjertebetændelse i form af hjerterytme forstyrrelser og evt. åndenød. Ligeledes kan sygdommen præsentere sig som en ledbetændelse omfattende et enkelt eller flere led.

Stadium 3: Acrodermatitischronica atrophicans: Blålig-rød misfarvning af huden som oftest rammer forsiden af arme og ben. Denne tilstand fører ofte til nervebetændelse.

Forebyggelse af borrelia-infektioner:

Der findes ingen vaccine imod denne tilstand. Efter man har været på jagt eller opholdt sig i naturen (især i områder hvor der findes mus og rådyr) bør man gå sin krop igennem for mulige skovflåter og fjerne disse med en pincet ved at gribe omkring skovflåten så tæt på huden som overhovedet er muligt, således at hovedet kommer med. Man drejer først i den ene retning og derefter i den anden retning, hvorefter skovflåten sædvanligvis slipper sit tag.

Skovflåterne sidder ofte i højt græs eller på grene og ved berøring kommer de over på et menneske og vandrer så et passende sted hen på kroppen, hvor de bider sig fast og suger blod, som anvendes til deres formering.

Tick-borne-encephalitis (TBE): Er en virus sygdom, hvor virus findes i skovflåtens spytkirtler og derfor kan overføres til mennesket kort tid efter skovflåten har sat sig fast.Skovflåter, der bærer dette virus forekommer i Danmark på Bornholm og i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland.

I Syd- og Midt Sverige, Østeuropa, Tyskland, Polen, Østrig er denne virus hyppigere, og et stort antal jægere og mennesker, der regelmæssigt færdes i naturen, bliver vaccineret, som er den eneste beskyttelse mod dette virus, hvis man først har fået det overført.

Infektion med TBE-virus vil hos ca. en tredjedel af de inficerede forløbe uden symptomer. Hos de to tredjedele vil infektionen typisk forløbe i 2 faser. Den første fase vil efter en inkubationsperiode på 4-28 dage give symptomer med feber, hovedpine, muskelsmerter og træthed. Symptomerne vil aftage, og efter en ofte asymptomatisk periode vil infektionen hos ca. en tredjedel af de inficerede fortsætte til anden fase. Her ses der symptomer fra nervesystemet i form af meningitis, encephalitis (hjernebetændelse) og/eller myelitis (rygmarvsbetændelse). Hos >30 % er der langvarige sequelae. Det er sjældent at døden indtræder som følge af denne lidelse.

Behandling: Der findes ingen behandling overfor TBE, men kun forebyggelse

Forebyggelse: Man kan vaccinere mod TBE. Ved primære beskyttelse for personer mellem 16 til 60 år anbefales første dosis til tiden 0. Anden dosis 1-3 måneder senere og tredje dosis 5-12 måneder efter 2. vaccination. Herefter er man beskyttet i 3 år. Efter 3. år skal man have en booster vaccination, som holder i 5 år og herefter skal gentages.

For personer over 60 år skal man vaccineres hver 3. år.
Børn kan vaccineres med en børnevaccine (den halve dosis i forhold til voksne) i aldersgruppen fra 1 – 15 år. Vaccinationsskemaet følger skemaet for voksne i aldersgruppen fra 16 - 60 år.
Bivirkningerne ved vaccination er primært: let kvalme, træthed, hovedpine, feber, muskel- og ledsmerter. Øvrige bivirkninger er sjældne.

Skovflåter kan desuden være bærere af andre bakterier, der i sjældne tilfælde kan give anledning til sygdom:

Human anaplasma: Denne bakterie er fundet hos skovflåter flere steder i Danmark og op imod 24% af skovflåterne på Fyn og i Jylland.

Efter en inkubationsperiode på 1-2 uger opstår symptomer i form af feber, muskelsmerter, hovedpine og massiv træthed. Hovedparten af infektionerne forløber dog uden væsentlige symptomer.

Hvis der er behov for behandling kan dette ske med tetracyklin.

Ricettsiose: Er en bakterie, man ligeledes kan påvise hos nogle skovflåter. Ved overførsel til mennesker kan der ses sygdom, hvor symptomerne er feber, træthed og muskelsmerter. I sjældne tilfælde kan ses meningitis og hjertehindebetændelse

Tularæmi: kaldes også for harepest, som ligeledes er en bakterie, som overføres af flåter og myg. Smitte kan desuden ske ved håndtering af inficeret vildt også efter nedfrysning. Denne infektion ses særdeles sjældent i Danmark og symptomer er feber, muskelsmerter, hovedpine, samt hævede lymfeknuder og træthed.