Rejseklinikken tilbyder vaccination mod influenza.
Fra og med 01 Oktober er Rejseklinikken klar til at vaccinere dig mod influenza!
Da Influenza er en virusinfektion, kan den naturligvis ramme alle. Undgå sygedage – bliv vaccineret – Det koster kun 225,-
Influenza vaccination er GRATIS for dig som:
- 1)Er fyldt 65 år
- 2)Er gravid i anden eller tredje semester
- 3)Er førtidspensionist
- 4)Er kronisk syg (Gælder kun visse sygdomme)
- 5)Er svært overvægtig (BMI > 40)
- 6) Er sundheds- og plejepersonale
- 7) Er barn mellem 2-6 år
(Læs mere angående hvilke personer som kan få vaccinen gratis på sundhedsstyrelsens hjemmeside her ).
OBS! Vi har i år ikke mulighed for at give den gratis influenzavaccine. Vi henviser til regionen's vaccinationscentre eller egen læge.
Hvis du kun skal vaccineres mod influenza og/eller mod lungebetændelse(Pneumokok) har vi åbent alle hverdage for walk-in vaccination kl. 9.00-12.00 i perioden 1. oktober - 18. december!
Ønsker du at blive vaccineret mod influenza og/eller lungebetændelse uden for det tidsrum, skal du blot booke tid på telefon 39630115, på mail kontakt@rejseklinikken.dk eller direkte her på hjemmesiden.
(Det er også muligt at booke en fast tid i tidsrummet 9-12)
Ring til os på 39 63 01 15 – book tid her på siden eller kom forbi i vores åbningstid.
(Obs! Der er enkelte dage vi er ude i virksomheder – og derfor ikke er tilgængelige i klinikken)
Influenzavaccinen er yderst effektiv og anbefales derfor altid til alle over 65 år samt til personer i risikogrupper.
Vaccinen kan man fordel også gives til yngre raske, men sygdommen er sjældent så alvorlig hos den gruppe.
Den skal gives hvert år, dels fordi mængden af antistoffer fra sidste års vaccination ikke er tilstrækkelige til at kunne beskytte mod sygdommen, dels fordi vira ændrer sig hele tiden, hvorfor der hvert år fremstilles vacciner, svarende til de stammer der forventes at måtte komme.
Da vaccinen først er effektiv 2-3 uger efter vaccination, er det mest hensigtsmæssigt at blive vaccineret tidligt i sæsonen. Vaccinen beskytter i mindst ½ år..
Vaccinen kan ikke medføre sygdommen influenza – der findes ikke levende virus i vaccinen.
1-5 % af de vaccinerede kan opleve lette ”influenza-agtige” symptomer i 1-2 dage efter injektion.
Det skyldes en reaktion på fremmedproteiner.
Personer der er overfølsom overfor æg eller kyllingeprotein, eller personer der tidligere har haft en allergisk reaktion efter tidligere influenzavaccinationer må ikke vaccineres.
Lidt om influenza
Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en yderst smitsom sygdom, som kommer hvert år i større eller mindre omfang i Danmark i månederne fra november til marts.
Omkring 1 million mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier – heraf dør 1000-2000 mennesker årligt.
Over en periode på 10 år indfinder de egentlige epidemier sig 5- 7 gange – af en varighed på 4-6 uger.
Influenzavirus er luftbåren. Det vil sige at smitten typisk sker ved tæt kontakt mennesker imellem, for eksempel ved hosten eller nysen. Den syge smitter flere dage førend vedkommende selv får symptomer.