Print
Sitemap
Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
   
Hvem er vi?

Mere end et stik i armen
At rejse til fjerne lande kan kræve mere end blot en række vaccinationer, hvis du vil undgå at blive smittet med en sygdom. Du kan undgå mange kedelige og i nogle tilfælde alvorlige situationer, hvis du ved lidt mere om risikofaktorer på dit rejsemål og tager nogle flere forholdsregler, når du er afsted. Hos Rejseklinikken lægger vi stor vægt på at rådgive dig individuelt om dit specifikke rejsemål - så du får en god tur uden problemer. Vi rådgiver blandt andet om:

  • Rejsevacciner
  • Beskyttelse mod myg og andre stikkende insekter
  • Forebyggelse og behandling af rejsediarré
  • Malaria og denguefeber
  • Hvis du rejser med børn
  • Hvis du rejser med en kronisk sygdom
  • Forsikring
 
Hvis du pludselig står i en situation på din rejse, hvor du har brug for råd og vejledning, kan du altid kontakte os via vores e-mail kontakt@rejseklinikken.dk Du vil få hurtigt svar fra os.
 
 
 
Hvem er vi
Klinikken drives af speciallæge i infektionsmedicin Axel Lerche og sygeplejerskerne Susanne Thomsen og Winnie Nordberg Pedersen. Alle er medlemmer af Dansk Selskab for Rejsemedicin.
 
Rejseklinikken er en privat og uafhængig klinik. Vi har et etableret samarbejde med Gouda Rejseforsikring og en række rejsebureauer -
se hvilke her. Det betyder, at du kan få rabat på dine vaccinationer, hvis du rejser med vores samarbejdspartnere.
 
Grupper og firmaer
Er I en større gruppe, der skal ud at rejse, kan vi eventuelt tilbyde at komme ud og lave en fælles rådgivning, hvor vi underviser i rejsemedicinsk forebyggelse og vaccinerer jer samtidig.
 
Det samme gælder for firmaer, hvis medarbejdere skal udsendes. Her kan vi også tilbyde en totalløsning, hvor vi rådgiver inden afrejse, står til rådighed for kontakt og rådgivning under opholdet/rejsen og eventuelt efter hjemkomst. Vi kan desuden føre journal over alle rejsende medarbejdere, så vi automatisk giver meddelelse om, hvornår det er tid til fx nye vaccinationer.